Varde Museum

På Varde Museum kan du få indblik i kunst- og kulturhistorien fra Vadehavets nordligste del.

På Varde Museum finder du skiftende udstillinger, men altid med udgangspunkt i historier fra den nordligste del af Vadehavet og livet omkring den tidevandsregulerede Varde Å - fra oldtid til nutid.

Du finder jydepotter, der fra 1500-tallet og helt op til sidst i 1800-tallet var en vigtig salgsvare i Vadehavet. Du finder teglsten, der blev brændt af klæg fra Vadehavet. Du finder historier fra Varde, der i den tidligste middelalder lige efter år 1000 blev grundlagt ved et knudepunkt for trafikken i Vadehavet, nemlig Varde Å.

Ofte krydres de kulturhistoriske fortællinger med kunst fra egnen. Én kunstner, hvis værker du altid finder på Varde Museum, er Otto Frello. Hans malerier kan man gå på oplevelse i - igen og igen!

Varde Museum

  

Kirkepladsen 1
6800 Varde

T: 75 22 08 77
E: vam@vardemuseum.dk
W: www.vardemuseum.dk

Find Varde Museum

  

Vis Varde Museum på et større kort
 
SocialMedia