Tirpitz-stillingen

Ved Blåvand med udsigt over det nordlige Vadehav ligger den store Tirpitz-stilling fra 2. Verdenskrig med to enorme kanonbunkers.

Sammen med Hansted-batteriet i Hanstholm var Tirpitz-stillingen tænkt som det største kystbatteri i Danmark. Bunkersanlægget skulle være taget i brug i september 1945 - men krigen endte i maj.

Tirpitz-stillingen skulle sammen med stillinger på Fanø beskytte indsejlingen til Esbjerg, der var Vadehavets eneste store havn og et strategisk knudepunkt for den tyske besættelsesmagt. Fra Blåvand skulle stillingens fire, store skibskanoner med en rækkevidde på 55 km dække området fra Nymindegab i nord til Fanø i syd.

I dag er den sydlige kanonbunker museum. Her kan gæsterne komme ned i den store kanonbrønd, og der vises film på dansk og tysk om bunkersbyggeriet.

Tirpitz-stillingen

  

Tane Hedevej
6857 Blåvand

T: 75 27 84 27
E: vam@vardemuseum.dk
W: http://vardemuseum.dk/dk.php/museer/tirpitz-stillingen

Find Tirpitz-stillingen

  

Vis Tirpitz på et større kort
 
SocialMedia