Vadehavets tidevand

I hele Vadehavet blotlægger og oversvømmer tidevandet havbunden to gange dagligt. Fænomenet opstår fordi Jorden, Månen og Solen påvirker hinanden, og skyldes to forskellige kræfter, der påvirker vandet i hver sin retning. Månens bidrag er dog det største.

Himmellegemerne trækkes mod hinanden pga. tyngdekraften, mens centrifugalkraften bevirker at de slynges væk fra hinanden. Månen trækker derfor i havets vand, men mest i punktet nærmest himmellegemet, mens centrifugalkraften er kraftigst i det punkt der er fjernest Månen.

Jordens to tidevandsbølger opstår derfor fordi a) havvandet på siden nærmest Månen, tiltrækkes mere end det slynges væk, og b) havvandet på siden fjernest Månen, slynges mere væk fra Jorden end det tiltrækkes.

Tidevandsbølgens størrelse er ikke ens hver dag. Ved springflod, dvs. ved fuld- og nymåne, arbejder Solens og Månens kræfter sammen, så forskellen mellem høj- og lavvande er ekstra stor. Omvendt er tidevandsbølgen mindst ved halvmånernes Nipflod, når de to himmellegemers kræfter modarbejder hinanden.

Ved Vadehavet har vindretningen dog meget stor betydning for vandstanden ved kysten. Ved kraftige vestlige vinde presses vand fra Nordsøen ind mod Jylland og giver en forhøjet vandstand så både høj- og lavvande er højere end normalt.

Tidevand er resultatet af solens og månens kræfter

Tidevand er resultatet af solens og månens kræfter

Vadehavets tidevandsbølger starter som en 0,5 m høj bølge i Nordatlanten og kommer ind i Nordsøen gennem den Engelske Kanal og farvandet mellem Skotland og Norge. Tidevandet strømmer ned langs den Engelske østkyst og mødes med tidevandsbølgen fra Den Engelske Kanal. Den kombinerede tidevandsbølge strømmer derefter op langs Hollands og Tysklands kyster og ved grænsen til Danmark er den 2,5 m høj, inden den klinger ud til 0,5 m ved Blåvands Huk.

Tidevandsbølgerne presser store mængder vand ind i Vadehavet på kort tid og bringer store mængder sand og mudder ind bag øerne. Vandet strømmer gennem de dybe tidevandsdyb, og ledes videre ind i Vadehavet gennem en forgrening af render, kaldet prieler.

Mennesket har tidligt set de muligheder som tidevandet gav dem, fx ormegravning til fiskeri, høst af skaldyr, samt fiskeri med særlige fangstmetoder. Tidevandet har også sat sit præg på sejladsen i området, hvor de traditionelle bådtyper er fladbundede, for at kunne stå på vaderne ved lavvande. Tidligere udnyttede man vadefladerne ved lavvande til lastning og losning af større skibe.

Af
Ulrik Geldermann Lützen (Vadehavets Formidlerforum)
Bent Jakobsen (NaturKulturVarde)

Tidevandets størrelse er forskellig henover en månefase

Tidevandets størrelse er forskellig henover en månefase

Oplev tidevand

  

Vis Besøg - Tidevand på et større kort

Læs hele artiklen her...

  
Download artiklen her

Måske har du også lyst til at læse om...

   
 
SocialMedia