EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv

Vadehavet er i kraft af sin størrelse og rigdom på fugleliv det mest betydningsfulde fuglebeskyttelsesområde i Danmark. Millioner af yngle- og trækfugle søger føde, fælder fjer og overvintrer her, og derfor er der udpeget otte forskellige områder, hvor truede og sjældne fugle nyder en særlig beskyttelse. Områderne dækker tilsammen hele det danske Vadehav og marsken.

Vadehavsområdet er opdelt i otte Fuglebeskyttelsesområder, som er beskyttet fordi truede eller sjældne yngle- og trækfugle optræder der.

I Ho Bugts engarealer er det fx blå kærhøg, hedehøg, engsnare, blåhals og klyde, som danner baggrund for beskyttelsen, mens listen er længere og anderledes i Vadehavsområdets syv andre Fuglebeskyttelsesområder.

Fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag kan justeres, hvilket falder sammen med at der skal laves nye Natura 2000 handleplaner for områderne.

Hvad er Fuglebeskyttelsesdirektivet?
EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv blev vedtaget i 1979 af alle medlemslandene, og er dermed unionens ældste lovgivning indenfor naturområdet. I Danmark er direktivet skrevet ind i Miljømålsloven, Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Jagtloven.

Baggrunden for direktivet var en stigende bekymring for at Europas fugle blev truet af bl.a. forurening og tab af leveområder. Man indså at især trækfugle kræver et tæt internationalt samarbejde for at yde dem en effektiv beskyttelse¸ da de jo ikke anerkender landegrænserne og derfor er et fælles Europæisk anliggende.

Direktivet indeholder derfor en liste på over 170 truede, sjældne eller særligt opmærksomhedskrævende fugle i den Europæiske Union, som medlemslandende skal sikre levesteder for.

Fuglebeskyttelsesdirektivet forbyder desuden aktiviteter der direkte truer fuglene, såsom aflivning og fangst, ødelæggelse af deres reder og æg, samt handel med levende og døde fugle. Direktivet anerkender dog at visse fugle jages, men sætter retningslinjer for hvornår og hvordan dette kan foregå, fx uden for ynglesæsonen. Sidst, men ikke mindst, betyder direktivet at medlemslandene skal styrke forskning i beskyttelse, forvaltning og udnyttelsen af fuglearterne.

Hvad betyder det i praksis?
I Fuglebeskyttelsesdirektivet er der et krav om, at især vådområder af international betydning skal beskyttes, hvorfor alle danske Fuglebeskyttelsesområder samtidig er Ramsarområder.

Fuglebeskyttelsesområder er sammen med Habitatområderne en del af det europæiske Natura 2000 netværk. Under disse rammer udarbejdes der handleplaner for de beskyttede fuglearter hvert sjette år.

Direktivet bestemmer hvornår og hvordan bestemte fuglearter må jages, hvilket der tages højde for i den danske jagtlov, ved at der i mange fuglebeskyttelsesområder er udpeget vildtreservater.

Fuglebeskyttelsesområder i områder i DK
I Danmark findes der 113 fuglebeskyttelsesområder, som i alt dækker 14.700 km2, hvoraf 82 % af disse er marine områder. 

Fuglebeskyttelsesområderne
 
SocialMedia