Sejlads, handel og skibe i Vadehavet

Det danske Vadehav ligger ved Sydvestjyllands vestkyst syd for det farlige Horns Rev, som i tidligere tider var et frygtet sted for søfolk at passere. Vadehavet tilbød naturhavne i læ bag øerne, og dybene mellem øerne sikrede adgang til fastlandet. Her opstod Danmarks ældste by Ribe i middelalderen.

Søfarten spillede tidligt en stor rolle i Vadehavsområdet. Åløbene trak de søværts adgangsveje ind i landet, og ved vadestederne, opstod der ofte et handelsknudepunkt. Sejladsen gjorde det lettere at transportere tunge og store materialer, da landtransport foregik til fods eller med dyretrukne køretøjer.

I middelalderen fik de største handelspladser monopol på handel, håndværk og sejlads og blev dermed til købstæderne Ribe, Tønder og Varde.  Købstæderne lå ved åer med adgang til havet, hvor de største skibe ikke kunne gå helt ind. Derfor transporterede mindre både eller hestevogne varerne mellem Vadehavet og byerne.

Særligt befolkningen på øerne tog del i søfarten, sideløbende med at de drev landbrug og fiskeri. Rømøfolkene spillede således en stor rolle i Ribes søfart, men udviklede med tiden en særlig ekspertise i hval- og sælfangst.

I 1700-tallet lå tyngdepunktet i Vadehavets søfart ved Vardes ladeplads Hjerting. Herfra var der trafik til norske, tyske og nederlandske kyster, og der importeredes varer til store dele af Jylland. Øen Fanø udviklede i løbet af 1700-tallet en sejlskibsflåde, som blev en af landets største provinsflåder med fart på middelhavet og siden på verdenshavene.

I midten af 1800-tallet gjorde dampskibene deres indtog, og Hjerting havde i 1848-50, som det eneste danske sted uden for København, dampskibsforbindelse til England.  I 1855 fik også Højer dampskibsforbindelse til England.

Efter den danske Rigsdag i 1868, besluttede at der skulle anlægges en havn i Esbjerg, skete der en afgørende ændring af Vadehavsområdets havnestruktur. I Esbjerg fik man ikke alene en havn, som kunne anløbes af store skibe, men også en jernbaneforbindelse til resten af landet og den store verden. Esbjerg blev efterhånden den altdominerende havn i området, mens de mindre havne og ladepladser helt mistede deres trafik.

Esbjerg var anlagt som en transporthavn, men vestkystens fiskere opdagede snart, at byen muliggjorde en effektiv forbindelse til de attraktive markeder. Esbjerg udviklede sig til Danmarks største fiskeriby, en position som den holdt til slutningen af 1900-tallet. I dag er der kun få kuttere tilbage. Esbjerg er stadig en af Danmarks største havne, hvilket ikke mindst skyldes offshore-industrien. Den anden fiskerihavn i Vadehavsområdet findes på Rømø, hvor der fra havnen i Havneby drives hesterejefiskeri, og færgeforbindelse til den tyske ø Sild.

Af
Mette Guldberg (Fiskeri- og Søfartsmuseet)
Mikkel Kirkedahl (Sydvestjyske Museer)

Oplev det maritime Vadehav

  

Vis Oplev - Sejlads handel og skibe på et større kort

Læs hele artiklen her...

  
Download artiklen her

Her kan du lære mere om sejlads, handel og skibe

   
 
SocialMedia