Bygninger og bygningskultur ved Vadehavet

Bygningskulturen langs Vadehavet er præget af mange velholdte gamle huse og bebyggelser. Noget helt særligt er værftsgårdene i Tøndermarsken, de mange bindingsværks- og gavlhuse i købstæderne, samt de velbevarede landsbymiljøer.

Fra yngre stenalder begynder mennesker at bosætte sig langs Vadehavet på den højere liggende geest. De første gårde blev bygget sidst i bronzealderen, og efterhånden opstod der landsbyer. De fleste bebyggelser langs Vadehavet har derfor rødder flere tusind år tilbage.

imageText

Omkring 1200 begyndte man at anlægge gårde i marsken - først på naturlige moræneknolde og senere på menneskeskabte værfter. De nordligste værfter udgjorde landsbyen Misthusum i Ballummarsken, som senere blev ødelagt af stormfloder. I dag er der 60 værfter i det danske vadehavsområde, på de fleste ligger der kun én gård. Der findes desuden enkelte landsbyværfter.

Nordpå ligger bebyggelsen flere steder på bakkeøer, der når ud til kysten, og i ådalene ligger de gamle gårde i sikkerhed for oversvømmelser langs fem m højdekurven.

Købstæderne opstod i middelalderen og var knyttet til skibsfarten på de store og dengang sejlbare åer. Dengang havde Tønder let adgang til havet, mens Varde og Ribe var afhængige af ladepladserne ved Vadehavet.

Fra 1700-tallet bredte teglstensbyggeriet sig fra Holland op langs Vadehavskysten, og grundmurede huse blev almindelige. Den karakteristiske slesvigske gård var oprindeligt stråtækt og blev som regel bygget af lokalt producerede klægsten. Gården bestod oftest af én hovedlænge med både stald og bolig, med indvendige tagbærende stolper, der gjorde konstruktionen modstandsdygtig ved stormflod. Et særligt træk var kvisten (æ arkengaf) over indgangsdøren.

I den nordlige del var bindingsværk almindeligt indtil omkring 1800, men derefter blev næsten alle bygninger opført med grundmur. Idealet var den firelængede gård med et lukket gårdrum, men de fleste gårde havde to eller tre længer, og de mindre kun én med beboelse og stald i hver sin ende.

I slutningen af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet nåede flere nye stilretninger til vadehavsområdet. De historicistiske huse i den nye by Esbjerg afspejlede en blanding af tidligere stilretninger, mens Jugendstilen senere forenede arkitektur og dekorativ kunst i byerne og på landet. Omkring 1910 lod danske arkitektstuderende sig bl.a. inspirere af den sydvestjyske og vestsønderjyske hjemstavnsstil, som de udviklede til stilarten Bedre Byggeskik.

Der findes stadig mange smukt bevarede ældre huse langs Vadehavskysten. I byerne har bevaringsforeninger medvirket til dette, i landsbyerne er mange velholdt huse overgået til at være fritidshuse.

Af
Elsemarie Dam-Jensen (Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder)
Mariann Ploug (Museet for Varde By og Omegn)

Oplev Vadehavets bygninger og bygningskultur

  

Vis Oplev - bygningskultur på et større kort

Læs hele artiklen her...

  
Download artiklen her

Temahæfte om Bygningskultur

  

Her kan du lære mere om vadehavets bygninger og bygningskultur

   
 
SocialMedia