Atlantvolden ved Vadehavet

Langs hele Vadehavet finder du rester af Hitlers Atlantvold. De mange bunkers var engang brikker i et kystforsvar, der strakte sig fra Nordkap til Pyrenæerne. Tilsammen giver de et indtryk af det enorme forsvarsværk, nazisterne etablerede i håbet om at fastholde det erobrede Europa.

Nogle stillinger beskyttede indsejlingen til Esbjerg. Andre havde radarer til at opfange allierede jagere og bombefly eller koordinere tyske angreb. Andre igen er bygget som forsvar, i det tilfælde at de allierede tropper gik i land på kysten.

Langs den jyske vestkyst blev der bygget mere end 7.000 bunkers, de fleste i perioden fra 1943 til krigen sluttede. Nu ligger de fleste gemt bag lag af sand, skjult i plantager eller nedbrudt af vind og bølger i havkanten.

imageText

Ved Blåvand med udsigt til indsejlingen til Esbjerg ligger Tirpitz-stillingen med to enorme kanonbunkers. Sammen med Hansted-batteriet i Hanstholm var Tirpitz-stillingen tænkt som det største kystbatteri i Danmark. Kanonstillingen skulle sammen med stillinger på Fanø beskytte indsejlingen til Esbjerg, der var et strategisk knudepunkt for den tyske besættelsesmagt. Bunkersanlægget skulle være taget i brug i september 1945, men nåede ikke at blive færdig før krigen var slut.

Esbjerg havde den eneste havn, som kunne bruges ved en eventuel allieret invasion på den danske vestkyst. Derfor var Esbjerg og Fanø et af de mest befæstede områder i Danmark under Anden Verdenskrig. Omkring 1.200 bunkere blev opført her.

Det tyske luftværn havde kommandocentral i en underjordisk bunker i Strandskoven i Esbjerg, mens den tyske marine lå i et bunkersanlæg i området mellem byen og havnen. Den største af bunkerne lå dybt under havneadministrationen beskyttet af store jordmasser.

For at beskytte Esbjerg Havn byggede den tyske besættelsesmagt 300 bunkere på Fanø. Fanøs kystartilleri bestod af fem stillinger, hvoraf de tre var placeret på øens nordende. Foruden kanonstillinger, der skulle beskytte indsejling til havnen, blev der også bygget stillinger til luftværnsartilleri på Nordfanø.

Det var vigtigt for tyskerne at opdage allierede luftangreb så tidligt som muligt. Derfor blev der fra 1942 til krigens slutning opført den ene stadig mere effektive radar efter den anden på Rømø. Radaranlæggene på Rømø udgjorde ved krigens slutning en af de største og mest avancerede radarstillinger i Danmark.

Af
Mette Bjerum Jensen (Museet for Varde By og Omegn)
Bente Bjerum (Naturcentret Tønnisgård)

Fotos fra:
Museet for Varde By og Omegn
Historisk Samling for Besættelsestiden

Oplev Atlantvolden langs Vadehavet

  

Vis Oplev - Atlantvolden på et større kort

Læs hele artiklen her...

  
Download artiklen her

Her kan du lære mere om Atlantvolden langs Vadehavet

   
 
SocialMedia