Vadehavets sæler

De fleste sæler i Vadehavet er spættede sæler, men man kan være heldig at opleve gråsælen. Den spættede sæl bliver som regel omkring 1,3-1,6 m lang og vejer op mod 130 kg, mens gråsælen med sine 300 kg er Danmarks største pattedyr.

Sælen har udviklet sig fra at leve på land til at bruge en stor del af sit liv i og under vandet. Den torpedoformede krop, sammen med de brede luffer, gør sælen til en god svømmer og dens tykke spæklag holder på varmen. Øjnene er indrettet til at se under vandet, hvor sælen kan opholde sig i adskillige minutter og med følehårene kan den registrere de fisk der svømmer forbi.

 

imageText

Sælen er dog nød til at komme op på land i perioder. Den spættede sæl bruger især Vadehavets banker til at hvile, og som ynglested om sommeren. Gråsælen derimod føder sin unge om vinteren, men yngler ikke i den danske del af Vadehavet.

I dieperioden sker det, at en unge kommer væk fra sin mor og uden mælk er den prisgivet. Derfor kravler ungen op på stranden, hvor den kalder på sin mor. 'Hylere' har meget ringe chance for at overleve, og derfor aflives de i Danmark.

I sensommeren og efteråret kan man også møde syge sæler, der er kravlet op på land for bedre at kunne holde varmen.  Støder man på en hyler eller en syg sæl bør man give den fred og ro og kontakte Naturstyrelsen eller Fiskeri- og Søfartsmuseet.

I dag rummer den danske del af Vadehavet omkring 4.500 spættede sæler, mens der i hele Vadehavet er 35.500. Man regner med, at der omkring år 1900 var 37-38.000 sæler i hele Vadehavet, men jagt og senere forurening betød, at bestanden styrtdykkede frem til 1976-77, hvor sælen blev fredet.

Siden da er sælbestanden vokset, kun afbrudt af to udbrud af sælpest, som er en virus, der svækker sælens immunforsvar og giver bakterieinfektioner. Virussen menes at stamme fra grønlandssæler der pga. fødemangel blev drevet til Danmark. Da grønlandssæler kan bære virus uden at blive syge, har de muligvis smittet de spættede sæler.

Sælerne har været jaget for deres spæk, kød og skind, men har også været upopulære blandt fiskerne, som mente at sælerne spiste de fisk, som fiskerne var efter. Sæljagt foregik med køller og skydevåben, men også med en sælharve, som man skjulte i sandet. Harvens modhager forhindrede sælerne i at flygte tilbage mod vandet. På et tidspunkt, præmierede staten ligefrem nedlæggelsen af sæler og stillede rifler og ammunition til rådighed.

Af 
Lasse Fast Jensen (Fiskeri- og Søfartsmuseet) 
Anne Würtz Pedersen (Vadehavscentret)

Oplev sælerne

  

Vis Oplev - Sæler på et større kort

Læs hele artiklen her...

  
Download artiklen her

Måske har du også lyst til at læse om...

   

Her kan du lære mere om Vadehavets sæler

   
 
SocialMedia